



Tyskland slog søndag aften tilbage.
På hjemmebane lykkedes det tyskerne at besejre Nordirland med 3-1 i kvalifikationen til VM.
Undervejs i kampen scorede Mainz-profilen Nadiem Amiri til 2-1 kort efter sin indskiftning.
Han var mildt sagt begejstret, da han efterfølgende talte med den tyske presse:
- Jeg var tændt. Jeg havde allerede på bænken forestillet mig situationen.
- Jeg var meget, meget motiveret, fordi vi skulle gøre det godt igen efter seneste kamp (0-2 mod Slovakiet, red.). Der var en god stemning, og det var virkelig et helt utroligt øjeblik for mig, udtaler Amiri til Sky Sport.
Tyskland er på andenpladsen med tre point efter to spillerunder. Slovakiet har maksimumpoint og indtager førstepladsen.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere

Tyskland
VM kval. UEFA



































