Nelson Weiper skifter på en lejeaftale fra Mainz 05 til Sturm Graz.
Den 21-årige angriber, der fik 24 Bundesliga-kampe i sidste sæson, skal i den kommende sæson tørne ud for den østrigske storklub.
Begge klubber bekræfter skiftet på deres hjemmesider.
- Vi er sammen med Nelly nået frem til den konklusion, at det er afgørende for hans udvikling at få regelmæssige starter på det højest mulige niveau, siger Mainz' sportsdirektør, Niko Bungert.
Artiklen fortsætter efter billedet

Weiper har været i Mainz 05, siden han var syv år gammel, og han var med til at vinde sølv med Tyskland ved U21-EM i 2025.
Han nåede i alt 74 kampe for Bundesliga-klubben, hvor det blev til syv mål og to assists.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Mainz 05
Bundesliga























