Det spanske fodboldforbund, RFEF, har afvist Malagas anmodning om at rykke weekendens kamp mod Cadiz i Segunda Division.
Malaga bad om at få flyttet kampen, da de mangler 13 førsteholdsspillere på grund af landsholdsopgaver, skader og karantæner.
Lorenzo Gonzalez, Munir, Mikel Villanueva, Juanpi Anor, Keidi Bare og Ramon Enriquez er alle seks på landsholdsopgaver, mens Adrian Gonzalez har karantæne.
Cifu, Diego Gonzalez, Renato Santos, Luis Hernandez, Luis Munoz og Badr Boulahroud er ude med skader, og klubben er dermed nede på 11 seniorspillere til opgøret.
Malaga har fået en skidt start på sæsonen, hvor det blot et blevet til én sejr i 10 kampe, og holdet ligger under nedrykningsstregen.


Malaga
Cadiz
Segunda Division






















