Malmö FF har vundet det svenske mesterskab, og det kan betyde, at flere af profilerne forlader skuden denne vinter.
Anel Ahmedhodzic er i hvert fald rygtet til storklubber, ligesom Isaac Kiese Thelin og danske Anders Christiansen meldes på blokken i andre klubber.
Malmös rutinerede angriber Ola Toivonen håber, at profilerne bliver.
- Jeg ønsker ikke, at Anel skal blive solgt, heller ikke AC, og jeg håber også, at Isaac bliver. Jeg har mange ønsker, men det er ikke noget, jeg kan kontrollere, siger Ola Toivonen til FotbollDirekt.
Saudiarabiske Al Nassr var angiveligt ude efter Anders Christiansen tidligere på efteråret og skulle have budt omkring 22 millioner danske kroner.


Malmö FF
Allsvenskan




























