Benicio Peña forlader Sønderjyske Fodbold.
Målmandens kontrakt udløber ved årsskiftet hos de lyseblå fra Haderslev, og den bliver ikke forlænget.
Det skriver Sønderjyske på sin hjemmeside.
- Vi har været glade for at have Benicio Peña tilknyttet, og han har bidraget positivt på og uden for banen.
- Han har udviklet sig godt i vores stærke Superliga-setup, men han har også et ønske om flere kampminutter, end der er udsigt til hos os. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke og takker ham for tiden i Sønderjyske Fodbold, siger sportschef, Casper Daather, til klubbens hjemmeside.
Den 22-årige målmand kom til sidste vinter fra Aarhus Fremad på et tidspunkt, hvor målmandssituationen var lidt mere uklar.
Benicio Peña har dog mest været tredjemålmand bag Marcus Bundgaard og Nicolai Flø, hvor han har bidraget til et stærkt målmandsteam.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
































