Det kører ikke for Malmö FF.
Den svenske storklub er blot nummer seks i Allsvenskan med hele 18 point op til topholdet Mjällby. Der bliver med andre ord noget nært umuligt at genvinde mesterskabet.
Cheftræner Henrik Rydström er under beskydning, men man skal ikke regne med en trænerudskiftning lige nu.
Det gør sportsdirektør Daniel Andersson klart.
- Det gør selvfølgelig ondt på os alle sammen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi er nødt til at kigge fremad og fortsætte. Der er ikke andet for, siger han til Fotbollskanalen.
Malmö-bossen blev også spurgt, om der stadig er tiltro til Rydström.
- Tiltroen er intakt. Vi tror på, vi kan få vendt det her, lyder det.
Malmö FF kan dog glæde sig over, at de er en del af Europa League, hvor de onsdag møder Ludogorets. Kvalifikationen til Champions League glippede som bekendt efter et nederlag til FC København.

Malmö FF
Allsvenskan


































