37-årige Claudio Bravo stopper i Manchester City denne sommer, hvor målmandens kontrakt løber ud.
Bravo kom til City fra Barcelona i 2016 og har sidenhen optrådt 61 gange i den lyseblå trøje, men parterne har valgt ikke at forlænge samarbejdet yderligere.
Efter Manchester City hentede Ederson til klubben, har Claudio Bravo primært været henvist til pokalturneringerne. I den forgangne sæson blev det til seks kampe i Carabao Cuppen, fire i Premier League, to i FA Cuppen samt to i Champions League.
Claudio Bravo står noteret for hele 123 landskampe for Chile.
— Manchester City (@ManCity) August 18, 2020
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar