A-League -Mandagskamp i A-League er aflyst
2020-03-22 16:15:01
Foto: Getty Images

Mandagskamp i A-League er aflyst

Kampen mellem Perth Glory og Western United er blevet aflyst, og der spekuleres i, at hele A-League bliver udsat eller afblæst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den australske A-League er indtil videre blevet afviklet som normalt - ganske vist uden tilskuere - men nu er én af mandagens kampe udsat.

Perth Glory meddeler i en kort besked på sin hjemmeside, at kampen mod Western United er udsat uden at komme nærmere ind på baggrunden.

A-League er blevet kritiseret for stadig at være i gang, når det meste af verden har indstillet al fodboldaktivitet på grund af coronavirus-pandemien.

Det australske fodboldforbund har søndag meddelt, at de holder møde med myndighederne og mandag, som kan vise sig at være søndag aften dansk tid, melde ud om fremtiden.

Flere australske medier mener at vide, at A-League vil blive udsat, og der spekuleres desuden i, at sæsonen kan blive helt afblæst. Indtil videre har ligaen dog ikke fået ordrer fra myndighederne om at lukke ned.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce