2025-04-15 15:18:00

Marcel Rømer har fundet ny klub: Startede som en joke

Marcel Rømer havde ikke regnet med, at han skulle forlade Lyngby nu. Han fortæller dog til Bold, at en joke endte med at blive til virkelighed takket være en tidligere Sønderjyske-spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

LYN

0 - 2

SØN

En æra er forbi, da Marcel Rømer forlader Lyngby Boldklub.

Midtbanekrigeren nåede at være i klubben i næsten seks år med en masse store øjeblikke, men nu er det slut med at se Rømer i den kongeblå trøje.

Turen går nu til Island, hvor Rømer har fået en kontrakt med KA Akureyri, men det havde han ikke selv set komme.

- Det kom ud af det blå, siger Marcel Rømer med et grin til Bold.

Rømer stod i en usikker situation, da han var langt fra spilletid i Lyngby Boldklub, mens at kontrakten med de kongeblå stod til at udløbe efter denne sæson.

Han havde derfor godt set, hvad det ville ende med, og for få uger siden valgte Rømer så at tage kontakt til en tidligere holdkammerat for at høre, om han kunne hjælpe med fremtiden.

- Jeg skrev til min gode kammerat Eggert Jónsson oppe på Island. Det er to-tre uger siden, og det var faktisk ment som en joke i virkeligheden. De kender jo allesammen hinanden oppe på Island, griner Marcel Rømer.

- Det var helt oprigtigt ment som en joke, men jeg spurgte, om han ikke kunne spørge rundt omkring deroppe og skaffe mig noget til sommer, når min kontrakt udløb.

Men det, som startede som en joke, blev hurtigt virkelighed for Rømer.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Marcel Rømer har fundet ny klub: Startede som en joke
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den tidligere holdkammerat fra Sønderjyske-tiden leverede varen.

- Han ringede tilbage forrige mandag og sagde, at han havde fundet en klub. Så det hele er gået ret stærkt.

- Eggert er gode venner med Hallgrimur Jónasson, som er cheftræner i klubben. De manglede en sekser, og det passer jo lige med mig.

Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Kærestetur i Malmø blev afbrudt
Marcel Rømer havde sidste mandag intet fokus på karrieren.

Han var taget til Malmø med sin kæreste, men lige pludselig blev shoppingturen rundt i de svenske gader afbrudt, da Eggert Jónsson ringede.

- Han ringer jo ikke hver dag, så da det var ham, måtte jeg tage den med det samme. Jeg var på kærestetur i Malmø, og vi var rundt og kigge på butikker, men jeg var jo nødt til at forlade det.

- Det var specielt. Men jeg må også indrømme, at jeg var rimelig 'hooked' på det lige fra starten af.

Rømer har netop haft en stor drøm om at komme til udlandet.

Han har i hele sin karriere spillet i Danmark, men nu var det tid til at slå sig løs uden for landets grænser.

- Da kontakten var skabt med KA Akureyri, var det noget, vi virkelig gerne ville. Vi fik heldigvis enderne til at mødes familie- og arbejdsmæssigt. Det er superfedt.

Hvad med Lyngby?
Marcel Rømer var klar på KA Akureyri, og KA Akureyri var klar på Marcel Rømer.

Man skulle dog lige have Lyngby Boldklub med i ligningen, men de kongeblå stod ikke i vejen for deres nu tidligere kaptajn.

- Lyngby var heldigvis med på det. De gav mig lov til at skifte. Det havde dog næppe været sket, hvis jeg spillede fast. Men så havde jeg nok heller ikke rakt ud.

- Så de har heldigvis bare bakket op omkring det og synes, at det kunne de godt unde mig. Det er kun dejligt, at Lyngby gik med til det.

Parterne blev enige om at lade sig skille kvit og frit, så Rømer kunne nu se et eventyr komme tættere og tættere på.

- Vi begyndte jo at snakke med klubben. Da tallene begyndte at matche, mens at min kæreste også kunne få sit arbejde med derop, gik det fra at være snak til at blive en no-brainer. 

- Lyngby var med på idéen og lod mig gå, som jeg også er meget taknemmelig for.

Foto: KA Akureyri

Barsk natur og ingen sol
Bold har tidligere talt med Marcel Rømer, som satte ord på sine drømme.

Her faldt snakken på et udlandseventyr, hvor han godt kunne se sig selv og familien under sydens sol i enten Italien, Spanien eller Portugal.

Men i stedet tager han nu familien med nordpå til Island.

- Haha. Det har jeg det fint med. Jeg vil sige, at det vigtigste for os var et eventyr, og det har vi trods alt fået. Vi glæder os helt vildt. 

- Nu bliver det ikke sol, varme og sådan nogle ting, men barsk natur, vandfald og ski. Så det lever vi fint med, griner Marcel Rømer.

Det er flotte omgivelser, som familien Rømer nu skal op til, og han kan ikke vente med at komme i gang med sin nye tilværelse på vulkanøen.

- Jeg har kun hørt gode ting om klubben og området fra alle de islændinge, som jeg har mødt på min vej. Det bliver sindssygt fedt, og vi glæder os helt vildt.

Hvad glæder du dig mest til med dit nye eventyr?

- En anden kultur og en anden oplevelse, end jeg har haft indtil nu, hvis man kan sige det sådan. Jeg glæder mig til at opleve noget andet. Jeg under mig selv, og jeg under mine børn og min kæreste det.

- Det bliver en oplevelse for os, som skal op og skabe minder for livet. Det bliver virkelig fedt.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Rømers skifte gik hurtigt, og det gør en mulig debut også.

- Ja, jeg rejser derop onsdag, så der er nok at se til. Vi har en pokalkamp på fredag, og her er planen, at jeg kan få debut, hvis de ikke har lavet det om inden. Så det ser jeg frem til.

KA Akureyri skal møde KFA i den islandske pokalturnering fredag aften hjemme på Akureyrarvöllur, og det kan altså blive med Marcel Rømer på holdkortet.

33-årige Marcel Rømer har i første omgang fået en aftale med KA Akureyri for resten af 2025.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

LYN

0 - 2

SØN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce