1. Division -Marco Larsen glad for tilværelsen i HB Køge
Foto: HB Køge
2017-03-17 11:59:05
Foto: HB Køge

Marco Larsen glad for tilværelsen i HB Køge

HB Køges lejespiller Marco Larsen er glad for at være tilbage i klubben, hvor det hele startede. Han håber, opholdet giver ham muligheden for at komme nærmere et startplads hos FC Midtjylland. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marco Larsen spillede som ungdomsspiller i HB Køge, inden han kom til FC Midtjylland. Nu er han tilbage igen på en lejekontrakt indtil sommer, hvilket passer ham godt.

- Jeg har jo spillet i Køge Boldklub i mine ungdomsår, så derfor lå det lige til højrebenet at vende hjem, da muligheden bød sig. På afstand har jeg fulgt lidt med i, hvordan HB Køge klarede sig. Jeg kender i forvejen Alexander Ludwig fra FC Midtjylland, siger han til HB Køges hjemmeside.

Larsens tidligere holdkammerat i FC Midtjylland og spillestilen, var nogle af de ting, der talte for et skifte til tilbage den sjællandske 1.divisions klub.

- Vi spillede sammen på nogle ungdomshold derovre, og blev rigtig gode venner. Siden har vi holdt sammen, og Alexander har reklameret meget for HB Køge. Både i forhold til det at være i klubben, men også i forhold til den positive spillestil, og muligheden for at unge spillere ikke har langt til holdet, siger han.

Larsens kontrakt udløber til sommer, men det ser han ikke som et problem, da hans lejeophold skal bringe ham tættere på spilletid i sin klub FC Midtjylland.

- Det er helt fint, at kontrakten med HB Køge ikke er længere. Det er ikke noget, jeg tænker over i det daglige. Mit fokus er på at levere for HB Køge. Det er vigtigt for mig at få noget spilletid. Efterhånden havde jeg lidt for langt til holdet i FC Midtjylland, hvor jeg var oppe imod nogle meget dygtige spillere, siger Marco Larsen

Marcos Larsen fik sin debut for HB Køge i weekendens sejr på 1-0 over Vendsyssel, hvor han også blev kåret som kampens spiller.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce