Brøndby er på intens jagt efter offensiv power, og fodbolddirektør Carsten V. Jensen afsøger markedet for spillere, der kan løfte spillet på den sidste trejdedel.
En af de spillere, der har været på sigtekornet, er Bournemouth’ Emiliano Marcondes.
En mand med et dokumenteret blik for Superliga-netmaskerne og en mand, Brøndby i en del transfervinduer har lagt snøren ud efter.
Således også i dette, hvor Carsten V. Jensen ifølge bold.dk’s oplysninger har været i dialog med Bournemouth-direktør Richard Hudges om en lejeaftale, hvor Emiliano Marcondes skulle en tur til Vestegnen.
Men det nåede aldrig at blive konkret, for meldingen fra hovedpersonen er klar:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil ikke kommentere, hvilke klubber, der har henvendt sig, men jeg har haft gode snakke med min manager om, at vejen til spilletid bliver kortere og kortere.
- Han er meget tilfreds med min arbejdsindsats og min professionalisme, og der går forhåbentlig ikke længe, før jeg får indfriet min drøm om at spille i Premier League, siger Marcondes til bold.dk.
Den 27-årige offensivspiller har været på bænken i de første to runder af Premier League - sejren over Aston Villa og nederlaget til Manchester City. Og begge gange var det lige-ved-og-næsten i forhold til at få spilletid i verdens bedste liga.
- Jeg har varmet op begge gange og fået fortalt, at jeg skal gøre mig klar, så det kommer tættere og tættere på, griner den tidligere FC Nordsjælland-, Brentford- og FC Midtjylland-spiller.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Bournemouth
3F Superliga
Premier League
































