Cole Palmer har længe bøvlet med skader.
Først var det en skade i lysken, der holdt ham ude i snart to måneder.
Planen var, at den engelske profil skulle vende tilbage efter landsholdsterminen, men så rendte han for nylig ind i et uheld i hjemmet, hvor han brækkede sin lilletå.
Det lysner dog for Cole Palmer, fortæller Enzo Maresca.
- Vi ved ikke hvornår, men det er helt sikkert snart. Han er allerede på banen, og arbejder med bolden, og følelsen er god, siger Enzo Maresca på et pressemøde ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Chelsea står foran en stor uge, hvor de møder FC Barcelona i Champions League tirsdag og Arsenal i et decideret topbrag i Premier League søndag.
Palmer kommer ikke med tirsdag, og det ser også svært ud søndag.
- Jeg tror det ikke for nuværende. Sidste gang, jeg snakkede med Cole, var i går (søndag, red.) efter træning for at spørge, hvordan han havde det, men jeg spurgte ikke nærmere ind til skaden.
Cole Palmer har ikke været i aktion siden den 20. september.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Chelsea
Premier League



























