
Lørdag aften var der London-derby på menuen, da Tottenham og Chelsea bragede sammen i Premier League.
Traditionen tro blev der gået til stålet, og Chelsea forlod banen med en 1-0-sejr.
Efter kampen satte Chelsea-træner Enzo Maresca ord på sejren, da han gav en reaktion til Viaplay. Du kan se hele indslaget i videoen til artiklen.
- Jeg er meget tilfreds af flere årsager. Først og fremmest vandt vi kampen, et derby med stor betydning for fansene. Vi vandt med et clean sheet, vi kunne have scoret flere mål, men i sidste ende er vi glade for resultatet.
I første halvlegs tillægstid kom Tottenhams Rodrigo Bentancur meget hårdt ind i en duel med Chelsea-anfører Reece James, men midtbanespilleren slap afsted uden en udvisning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var okay, lød vurderingen efterfølgende fra Maresca.
- Dommeren valgte at give et gult kort. For mig kunne det have været rødt, de valgte et gult, hvilket er okay, udtalte Maresca til Viaplay.
Chelsea og Tottenham er nu a point i Premier League. Det er blevet til 17 point efter 10 spillerunder.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Chelsea
Tottenham
Premier League







































