AB har forstærket sig.
Betinia Liga-klubben oplyser på sin hjemmeside, at den har indgået en treårig aftale med den 22-årige offensivspiller Marius Stenner.
- Vi er glade for at kunne tilføje Marius til truppen. Vi ved, hvad vi får, da han trænede med os inden sommerferien, og vi ved, at han kan komme ind og bidrage med kvalitet og konkurrence til truppen.
- Han er en rigtig sympatisk fyr, så han vil være nem at integrere i omklædningsrummet, siger cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marius Stenner kommer til efter to år på University of Delaware. Her scorede han 21 mål og leverede 14 assists i 36 kampe.
Hovedpersonen selv udtaler:
- Jeg valgte AB fordi jeg syntes det er et fedt projekt og en klub hvor jeg kan udvikle mig som spiller. Jeg glæder mig super meget til endelig og komme i gang, spille foran alle fansene og vinde en masse fodboldkampe.
AB indtager tiendepladsen i landets næstbedste række.

AB
Betinia Liga

























