Daniel Wass har længe været sat i forbindelse med et skifte til Marseille, men da Valencia har været svære at danse med, har den franske klub nu kigget andetsteds.
Marseille har således hentet den spanske højreback Pol Lirola i Fiorentina og udstyret ham med en aftale til sommeren 2026.
Spanske medier, herunder El Desmarque, melder da også, at Marseille har droppet interessen for Wass, efter Valencia ikke har været medgørlige i forhandlingerne.

32-årige Daniel Wass har et år tilbage af kontrakten i Valencia, og et skifte denne sommer har ligget i kortene længe, men danskerens lejr har altså travlt, hvis en transfer skal nås, inden vinduet lukker i næste uge.