2021-07-14 21:41:00

Marseille henter forsvars-brasilianer i Santos

Marseille har hentet den 26-årige midterforsvarer Luan Peres i brasilianske Santos. Brasilianeren har fået en kontrakt for de næste fire år i Ligue 1-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den franske klub Marseille har onsdag offentliggjort, at den har sikret sig en ny forstærkning til forsvaret.

For frem mod den nye sæson er brasilianske Luan Peres blevet hentet på en fireårig aftale i brasilianske Santos.

Den 26-årige midterforsvarer skiftede permanent til Santos i februar måned, efter han inden da havde været udlejet fra belgiske Club Brügge siden sommeren 2019.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Marseille henter forsvars-brasilianer i Santos
Foto: Juan Ignacio Roncoroni/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev dog kun få måneder på en permanent kontrakt i Santos, inden Marseille altså slog kløerne i forsvarsspilleren.

I den seneste sæson i Santos spillede 26-årige Luan Peres 26 kampe for klubben, hvor det også blev til to assists.

I alt har Peres spillet 89 kampe for Santos med fem assists til følge.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce