Christian Schultz stoppede som kommunikationschef i DBU i maj, og nu er afløseren fundet.
Det bliver nemlig Martin Borre, der hidtil har været presseansvarlig for Herrelandsholdet, som overtager tjansen.
Det oplyser han på sin LinkedIn-profil.
Martin Borre blev i maj udpeget som konstitueret kommunikationschef i DBU, og fra den 1. juli gjorde parterne aftalen permanent.
- Jeg fortsætter med at være omkring Herrelandsholdet, men skal sammen med et forrygende team og alle i DBU nu være med til at fortælle om en masse spændende dele af dansk fodbold, alle de frivillige, fodboldskoler, forskning, børn og unge, partnere, samfundsansvar og landsholdenes jagt på at give danskerne den næste uforglemmelige sommer.
- Og jeg skal være med til at svare på kritik af DBU, debat og undren fra omverdenen, som altid vil og skal være der, når man har det overordnede ansvar og træffer beslutninger for noget så vigtigt og betydningsfuldt som dansk fodbold, skriver Martin Borre i opslaget på LinkedIn.
Christian Schultz, som Martin Borre overtog tjansen fra, nåede at bestride jobbet i 11 måneder.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere

Danmark
























