FC Helsingør hentede i sommeren 2014 angriberen Martin Koch til klubben fra Nordvest, men efter denne sæson forlader Koch klubben, da han i stedet fortsætter karrieren i HB Køge.
- Martin er en stor og stærk angriber, der kan tage fra i boksen, og så er han en god spilstation med ryggen mod mål. Han har vist at han kontinuerligt kan lave mål i 1. Division.
- Han har en god og moden alder og en stærk personlighed, og er en spiller som kan blive endnu bedre med den øgede træningsmængde og fuld fokus på fodbolden, som han kan få hos os, siger HB Køges cheftræner Henrik Lehm til klubbens hjemmeside.
27-årige Koch har i denne sæson scoret seks mål i 1. division og har skrevet en toårig kontrakt med HB Køge.


HB Køge
FC Helsingør
Betinia Liga






























