U21-landsholdet spiller på tirsdag træningskamp mod Portugal i Oliveira de Bairro dagen før det rigtige landsholds kamp i Leira, og der kan stadig nås at blive ændret på fire plader. Der er nemlig fire spillere i truppen, der risikerer at skulle spille med i kampen AGF-Esbjerg, hvis DIF i aften beslutter at støtte DBUs sidste afgørelse i den pinagtige sag.
Det drejer sig om tre AGFere (Jacob Kragh, Jesper Andersen og Mads Jørgensen) og om Esbjergs Hans Henrik Andreasen.
Jesper Andersen og Mads Jørgensen er ellers to blandt kun fem spillere, der var med på holdet sidste gang. Borte fra U21-holdet er talenter som Iddi Alkhag, Peter Madsen, Brian Priske, Thomas Røll og Thomas Bælum, der i dag alle er stamspillere i Superligaklubber.
De 18 spillere i den foreløbige trup:
Målmænd: Casper Ankergren, Køge, Jacob Kragh, AGF
Forsvar: Hans Henrik Andreasen, Esbjerg, Martin Albrechtsen, AB, Jesper Andersen, AGF, Lars Jacobsen, OB, Dan Anton Johansen, Brøndby, Bo Svensson, FC København
Midtbane: Kasper Bøgelund, PSV Eindhoven, Sune Heilbo, OB, Mads Jørgensen, AGF, Nicolai Jørgensen, Vejle, Christian Keller, Vejle, Morten Karlsen, B 93
Angreb: Daniel Jensen, Heerenveen, Mads Junker, Lyngby, Mogens Laursen, Randers Freja , Patrick Mtiliga, Excelsior
De fire navngivne reserver:
Casper Jacobsen, Viborg, Per Krøldrup, B 93, Morten Panduro, OB, Morten Skoubo, FC Midtjylland

































