2025-05-11 19:54:50

Massive defensive fejl blev hundedyre for AaB

Et bizart selvmål, som Vincent Müller var ansvarlig for, og dårligt defensivt spil fra Nóel Atli Arnórsson kostede AaB dyrt i et 1-3-nederlag til Viborg, som holder snor i Silkeborg. AaB rykker til gengæld tættere mod en ny nedrykning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

VFF

3 - 1

AaB

53'
10
Lars Kramer
Selvmål
65'
11
Nicklas Helenius
Mål
75'
21
Thomas Jørgensen
Mål
82'
31
Stipe Radic
Mål

AaB skulle ud og jagte en sejr i Viborg i et forsøg på at undgå en retur til NordicBet Ligaen i den kommende sæson.

I domkirkebyen skulle Viborg omvendt forsøge at sunde sig ovenpå pokalexittet i midtugen med en sejr, der holdt Silkeborg indenfor armslængde på den playoffgivende syvendeplads i kvalifikationsspillet.

Første halvleg bar præg af to hold, der havde svært ved at få spillet sig varme.

Ingen af klubberne var rigtig farlige, og der manglede skarphed i stort set alle afslutninger.

De største chancer tilfaldt Viborg mod slutningen af halvlegen, da klubben kunne have bragt sig i front på en triplechance, men det lykkedes ikke.

Efter pausen fik Nicklas Helenius muligheden for at bringe AaB i front, men den garvede frontmand manglede skarpheden i situationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Massive defensive fejl blev hundedyre for AaB
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Det samme må man sige om AaB’s Vincent Müller, da det kort efter gik helt galt i den anden ende.

Müller missede fuldstændig en blød og ufarlig tilbagelægning fra Lars Kramer, som han slet ikke fik træf på. I stedet trillede bolden stille og roligt i mål.

Dermed er den hollandske stopper blevet noteret for selvmålet, selvom det i realiteten var den tyske målmand, som begik fejlen.

Helenius skulle dog sørge for, at det hele ikke var helt skidt, for 12 minutter senere skulle han bringe balance i regnskabet med en rigtig angriberscoring.

Den erfarne spids var løbet i position, hvor han kunne møde Mathias Jørgensens indlæg og prikke den i mål til en 1-1-udligning og jubel foran de medrejsende AaB-fans.

Det var imidlertid en stakket frist for gæsterne, for dårligt forsvar skulle på ny koste et kvarter før tid.

Hjemmeholdet spillede bolden ind i AaB–feltet, hvor dsn unge stopper Nóel Atli Arnórsson kastede sig ned og tacklede bolden lige i fødderne på Viborgs Thomas Jørgensen, der helt alene foran mål nemt kunne score.

Skidt forsvarsspil af Nóel Atli Arnórsson, som igen stillede AaB med ryggen mod muren.

Værre blev det, da Viborg i kampens 82. minut kunne lukke og slukke til 3-1, da et frispark blev lagt ind bagerst i feltet, hvor Stipe Radic kastede sig frem og scorede et flot mål med ydersiden.

AaB faldt sammen til sidst, og med lidt god vilje havde Viborg scoret til 4-1 og gjort det til en regulær ydmygelse for aalborgenserne, men skarpheden manglede.

Det sluttede derfor med en 3-1-sejr til Viborg, mens AaB nu både skal til at finde nogle sejre og håbe på hjælp fra andre, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at overleve i Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

VFF

3 - 1

AaB

53'
10
Lars Kramer
Selvmål
65'
11
Nicklas Helenius
Mål
75'
21
Thomas Jørgensen
Mål
82'
31
Stipe Radic
Mål
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce