
Det er svært at hente en større favoritværdighed end den, Manchester City havde hjemme mod Sheffield United lørdag.
Og det blev da også til en pligtsejr til City, efter Gabriel Jesus tidligt havde nettet for værterne.
Brasilianeren var også tilfreds med, at det blev til en sejr, selvom det ikke blev til meget mere.
- Det var det, vi ville. Vinde kampen. Sidst på sæsonen må vi se, om vi stadig kæmper med om titlen. For det har været en svær sæson for alle. Vi må ikke smide point hjemme, og det gjorde vi heller ikke, sagde Jesus til BBC efter kampen.
Selv var han også glad for at score det afgørende mål i opgøret.
- Det er vigtigt at ende måltørken. Når man spiller for så stor en klub, skal man score mål. I dag fik vi ikke meget plads at arbejde på. Jeg får den første chance, som jeg scorer på, og det var godt for mig selv og for holdet.
Med sejren stikker Manchester City af sted i Premier League, hvor holdet har et midlertidigt forspring på fire point til bysbørnene United før deres opgør mod Arsenal lørdag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Sheffield United
Premier League


































