




Det er spændende i toppen af den norske Eliteserie.
Viking FK tog lørdag en sejr, og der var derfor stort pres på Bodø/Glimt søndag for at holde trit med førerholdet.
Bryne var modstanderne, og dem ordnede de uden de store problemer.
Første scoring fra Bodø/Glimt kom efter 16 minutter, men de skulle faktisk hen til 68. minut, inden de gjorde det til 2-0.
De scorede yderligere tre mål, og det sidste var fra en dansker.
Mathias Jørgensen, der ikke har fået så meget spilletid igen på det seneste, blev sat ind i 77. minut, og ti minutter efter var han på pletten.
Kasper Høgh startede inde, mens Villads Nielsen også blev sat ind.
Med to runder igen er der et point mellem Viking på førstepladsen og Bodø/Glimt.


Bodø/Glimt
Bryne
Norge Eliteserien



































