2022-03-12 08:37:00

Matip-pris blev fejret som Carabao Cuppen

Liverpools Joel Matis vandt prisen som månedens bedste spiller i Premier League, og det skabte jubel i truppen, da det blev fejret som Carabao Cup-triumfen, fortæller Jürgen Klopp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Joel Matip kunne indlede weekenden på den bedst tænkelige måde, da Liverpool-stopperen løb med titlen som Premier Leagues bedste spiller for februar måned.

Matip havde nemlig en stor måned, hvor han var med til at holde tre clean sheets i fire sejre, og så kom han endda på tavlen for Liverpool, og glæden var da også stor i klubben.

Det skabte nemlig store jubelscener, da truppen fandt ud af, at Matip havde vundet Premier League-prisen, fortæller manager Jürgen Klopp ifølge Goal.com.

- Det var fantastisk. Før træningen havde vi et møde, og Thiago Alcantara havde lagt et billede ud i spillernes WhatsApp-gruppe, hvor Matip havde trofæet i hånden, så jeg spurgte: Er det sandt, at Joel vandt?  

- Efterfølgende lignede det fejringen efter Carabao Cuppen, for at være ærlig. Det var virkelig fedt, udtaler Jürgen Klopp.

Liverpool-manageren mener desuden, at det var helt fortjent, at Matip endte med at løbe med hæderen foran spillere som Harry Kane og Wilfried Zaha.

- Joel er en meget vellidt person på holdet, og han får tydeligvis ikke mange overskrifter. Jeg bryder mig ikke så meget om individuelle priser til spillere, men hvis der var én, der skulle have vundet den, giver det mening, at det var Joel.

Joel Matip og resten af Liverpool-mandskabet skal i kamp lørdag, når de skal forsøge at spille sig til tre point i Premier League i opgøret mod Brighton.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0