2022-01-21 14:08:13

Matip taget ud i pausen: Det var ikke taktisk

Joel Matip blev taget ud i pausen af opgøret mellem Liverpool og Arsenal, og det skyldes, at Jürgen Klopp ikke ville tage nogen chance i forhold til en mulig skade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liverpool blev torsdag aften finaleklar i Carabao Cuppen, da de slog Arsenal med 2-0, men i løbet af første halvleg blev Jürgen Klopp og co. nervøse på Joel Matips vegne.

Stopperen kom nemlig ikke ud til anden halvleg, og derfor blev der spekuleret i, om det var en taktisk ændring, at Matip var blevet taget ud. Men det var det på ingen måde.

Det fortæller Klopp ifølge klubbens hjemmeside.

- Nej, Joel var ikke taktisk. Gud, hvor var Joel dog bare god.

- Vi tænkte, at noget ikke var 100 procent godt, og når man kan skifte fem gange, er det ikke en situation, hvor man vurderer, hvorvidt man skal skifte ud. Vi havde Ibou (Konate, red.) og Joe Gomez på bænken, så vi skiftede bare for at være sikker. Ikke andet.

Dermed ser det ud til, at Matip fortsat kan være med i søndagens Premier League-opgør, hvor Liverpool tager til London for at møde Crystal Palace.

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0