2021-09-25 23:12:56

Mattsson scorede mod Feyenoord i målfest

Magnus Mattsson kom på tavlen for første gang for Nijmegen med en fin reducering mod Feyenoord, som dog vandt med hele 5-3.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere Silkeborg-spiller fik noget tiltrængt succes i hollandske Nijmegen ude mod Feyenoord.

Mattsson fik chancen fra start, og han kvitterede med en scoring.

Midtbanespilleren kom igennem på kanten af feltet efter en halv time, hvorefter han hamrede bolden over i det lange hjørne langs jorden.

Desværre for Nijmegen var det blot en reducering til 1-2, men kort efter fik de også udlignet til pauseresultatet 2-2.

Målfesten fortsatte i anden halvleg, hvor Feyenoord endte med at vinde 5-3 på tre scoringer i de sidste ti minutter.

Lasse Schöne spillede hele kampen, mens Mattsson blev taget ud med et kvarter igen.

Nijmegen er placeret som nummer ti i den bedste hollandske række efter syv kampe.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0