


Den tidligere Silkeborg-spiller Magnus Mattsson var i strålende spilhumør lørdag aften, da NEC Nijmegen tog imod Waalwijk i Æresdivisionen.
Den danske offensivspiller bragte således hjemmeholdet i front efter 23 minutter, da han fik sidste fod på bolden efter et glimrende angreb.
Efterfølgende fortsatte den 24-årige dansker med at vise prøver på talentet, og i dommerens tillægstid satte han sin anden scoring ind, da han han modtog kuglen fra Bas Dost og sendte den i kassen efter to forsøg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han var dog ikke færdig endnu. Fem minutter senere havde han nemlig næstsidste fod på bolden, da han fandt spanske Rober Gonzalez, der køligt chippede den i kassen til 3-0, hvilket også endte med at blive kampens resultat.
Mathias Ross startede i Nijmegen-forsvaret og fik dermed sin debut for det hollandske mandskab.

Nijmegen
RKC Waalwijk
Æresdivisionen























