2026-04-15 08:00:00

Maurits Kjærgaard afviste stort skifte

RB Leipzig stod klar til at hente den 22-årige Salzburg-profil i januar, men han ville ikke til søsterklubben i Bundesligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

I dag d. 19. apr 14:30

WIE

vs

SAL

Maurits Kjærgaard gik i januar glip af et stort klubskifte til Bundesligaen.

Efter hvad Bold erfarer, stod RB Leipzig klar med åbne arme for at hente Maurits Kjærgaard til Bundesligaen i januar-vinduet.

Tyskerne gjorde reelt alt for at sikre sig offensivspilleren fra den østrigske søsterklub, RB Salzburg, som Maurits Kjærgaard skiftede til i 2019 fra Lyngby.

Sagde nej tak
Men det endte med et nej tak fra hovedpersonen – Maurits Kjærgaard, der tilsyneladende vil skifte væk fra Red Bull-koncernen, når han skal til en ny klub på et tidspunkt.

Det var således udelukkende Maurits Kjærgaards beslutning at droppe RB Leipzig for at vente på noget bedre til sommer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Maurits Kjærgaard afviste stort skifte
Foto: Vincent Jannink/AFP/Ritzau Scanpix

Maurits Kjærgaard blev solgt til RB Salzburg i sommeren 2019, men han begyndte i søsterklubben FC Liefering, inden han rykkede på højeste niveau i RB Salzburg fra starten af 2022.

Det har været meget op og ned for Maurits Kjærgaard i RB Salzburg.

I slutningen af 2024 blev han ramt af en alvorlig ankelskade, som krævede operation. Det betød, at han ikke spillede en kamp for klubben i otte måneder.

I denne sæson har han slidt med at indtage rollen som stamspiller, specielt efter Daniel Beichler er tiltrådt i jobbet midt i februar.

Kan tjene flere penge
Siden det tidspunkt har han blot spillet to kampe, hvor han i øvrigt er blevet skiftet ind.

Maurits Kjærgaard skiftede fra Lyngby i sommeren 2019 for en pris i omegnen af 20 mio. kr. Der var tale om et historisk salg fra Lyngby. Det største salg i 20 år.

219720
Foto: Gintare Karpaviciute/Reuters/Ritzau Scanpix

Lyngby har en klausul i aftalen med Maurits Kjærgaard, der betyder, at han kan indbringe yderligere op til 10 mio. kr. i bonus, når han på et tidspunkt bliver solgt.

Maurits Kjærgaard forlængede i 2024 sin aftale med RB Salzburg, så han har en aftale, der først står til udløb i sommeren 2028.

Det ligner et klubskifte til sommer for offensivspilleren, der i flere tilfælde har banket på til landsholdet. Han blev udtaget i september 2024, men måtte melde afbud med en ankelskade.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

I dag d. 19. apr 14:30

WIE

vs

SAL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce