Andreas Maxsø var i januars transfervindue nærmest ude af døren i FC Nordsjælland. Tyrkiske Istanbul Basaksehir var meget interesserede i en aftale, men i sidste ende blev det ikke til noget.
- Der har været flere rygter, men det drejede sig mest om den samme klub. Jeg var dernede og besøge dem og forhandlede, siger Maxsø til Frederiksborg Amtsavis.
- Men vi kunne ikke blive enige, så jeg blev enig med min agent og min far om, at jeg skulle tage tre-fire måneder her og så se, hvad der sker. Nu blev det sådan, og de næste fire måneder er jeg FC Nordsjælland-spiller.
Maxsøs kontrakt med FCN udløber til sommer. Han ønsker ikke selv at kommentere på, om en forlængelse kan komme på tale.


FC Nordsjælland
3F Superliga





























