Da Frankrig i 2021 røg ud af EM på straffespark mod Schweiz, brændte Kylian Mbappé fra 11-meterpletten.
Og det medførte en bølge af racisme mod angriberen, der er født og opvokset i Frankrig med rødder i Algeriet og Cameroun.
- Jeg begyndte at blive kaldt en abe. Jeg gik på ferie og var fuldstændig i chok, fortæller Mbappé ifølge AS i podcasten The Bridge.
Og oplevelsen fik næsten den franske stjerne til at trække sig fra landsholdet.
Det sagde Mbappé direkte til præsidenten for Frankrigs fodboldforbund.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg bad om et møde med Noël Le Graët og sagde til ham, at jeg ikke ønskede at spille for Frankrig længere.
Den beslutning blev som bekendt ændret, men Mbappé er nedtrykt over, hvordan man med ét kan gå fra at være VM-vinder til at blive udsat for den slags.
- Da jeg kom på landsholdet, vandt jeg VM med det samme og blev landshelt. Og så rammer alt det der på én gang. Det er hårdt.
27-årige Kylian Mbappé har spillet 96 landskampe for Frankrig og scoret hele 56 mål.

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp
Hattrick | Afsnit 140Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.
Læs mere
FIFA VM
Frankrig






























