2024-02-03 18:30:00

McKenna er usikker på en fremtid i FCK

Scott McKenna skal bruge de næste seks måneder på at finde ud af, om han kan se sig selv blive i FC København.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Portugal
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

ELF

4 - 5

FCK

Fra Premier League til den danske Superliga.

FC København hentede en massiv forstærkning, da Scott McKenna kom til klubben fra Nottingham Forest på en lejeaftale.

Et overraskende skifte, som mange ikke havde set komme.

McKenna var da heller ikke selv forberedt på, at han skulle starte februar med at tage til den danske hovedstad.

- Jeg hørte først fra FC København et par dage før, at jeg skrev under.

- Jeg havde jo ikke spillet i Nottingham Forest de sidste par måneder, så da jeg blev ringet op og fik at vide, at FCK var interesseret, sagde jeg ja med det samme.

- Det var virkelig noget, som jeg gerne ville, så i løbet af kort tid lykkedes det mig at skrive under for resten af sæsonen, siger Scott McKenna til Bold.

En fremtid i FCK?
I første omgang er det en aftale for de kommende seks måneder.

Til sommer står McKenna så helt uden kontrakt, da aftalen med Nottingham Forest også udløber.

Men er han klar på en længere kontrakt med FCK?

- Det ved jeg ikke helt endnu. Jeg tror bare, vi vil fokusere på anden halvdel af sæsonen, som forhåbentlig bliver en succes for os begge.

- Så tager vi den derfra.

Hvorfor?

- Jeg har aldrig spillet i udlandet før, så jeg tror først og fremmest, at jeg er nødt til at se, om det er noget, jeg og min familie kan lide. 

- Jeg er nødt til at vide, om jeg kan falde til. Der er flere faktorer, som spiller ind, så muligheden for at gøre det på kort sigt til at begynde med fungerer godt for alle.

Fulgte FCK i Champions League
Selv om det er uvist, hvad der kommer til at ske mellem den skotske midtstopper og FCK, er han alligevel glad for sit skifte.

Det er nemlig noget helt andet end en tilværelse i bunden af Premier League med Nottingham Forest.

- Jeg har tænkt på klubbens størrelse samt muligheden for at vinde titler og spille med i Champions League.

- Der er så mange grunde til, at jeg gerne ville hertil. Jeg er taknemmelig for, at de også ville have mig.

Som mange andre rundt i Europa har McKenna i den grad fået øjnene op for FCK i løbet af efteråret.

- Jeg havde selvfølgelig set Champions League-kampene tidligere på sæsonen, så jeg vidste, hvor godt holdet var. 

- Det er ikke tit, at man i Premier League får lov til at spille med om en titel, så jeg kunne ikke sige nej, da jeg fik muligheden for at spille med om mesterskabet og få spilletid i FCK, siger Scott McKenna til Bold.

Den 27-årige skotske midtstopper har i denne sæson spillet fem Premier League-kampe.

Han kan få uofficiel debut for FCK i søndagens testkamp mod Elfsborg, hvor Bold vil være på plads.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

ELF

4 - 5

FCK

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce