18-årige Simon Eriksson er et varmt emne i AaB.
FotbollDirekt beretter, at Superliga-oprykkerne har meldt sig ind i kampen om målmandstalentet, som lige nu slår sine folder hos FC Stockholm, der frister en tilværelse i Sveriges tredjebedste fodboldrække.
Helt konkret skulle AaB have taget de første skridt i dialogen med den unge målmand, der ifølge oplysningerne fra de svenske medier må anses for at være en ombejlet herre.
Det trækker nemlig kraftigt op til et skifte for Eriksson, der ud over AaB har interesse fra flere klubber i Sverige.
Senest har han været til prøvetræning i Mjällby, og her han imponeret så meget, at klubben ifølge Kristianstadsbladet har forlænget prøveopholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

BK Häcken rører ifølge FotbollDirekt også på sig i forhold til Simon Eriksson, der har kontrakt i FC Stockholm til udgangen af 2026.
Hovedpersonen selv lægger ikke skjul på, at muligheden for at komme til at spille på den øverste hylde i svensk fodbold frister.
- Det er klart, at alle ønsker at komme til Allsvenskan på et tidspunkt, siger han til Kristianstadsbladet.
Simon Eriksson har spillet i FC Stockholm siden februar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Mjällby
BK Häcken
3F Superliga





































