Den italienske bettingskandale er langt fra ovre.
Sandro Tonali og Nicolo Fagioli er allerede blevet straffet for brud på bettingreglerne med adskillige måneders karantæne.
Derudover er der også en igangværende efterforskning af Aston Villa-profilen Nicolo Zaniolo.
Endnu et stort fodboldnavn risikerer nu også at blive straffet, for han undersøges angiveligt også for brud på bettingreglerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er det italienske medie Agenzia Italia, der kan fortælle, at der er åbnet en efterforskning af Florenzi.
AC Milan-spilleren vil ifølge mediet blive indkaldt til afhøring inden for de næste par dage.
Omfanget af hans angivelige betting-brud vides ikke endnu.
Florenzi skiftede i sommeren 2022 fra AS Roma til AC Milan.

AC Milan
Serie A



































