Oliver Abildgaard har længe lignet en færdig mand i russiske Rubin Kazan, og nu ser det ud til, at der er konkrete forhandlinger i gang omkring danskeren.
Det russiske medie Sport Express skriver således, at Anderlecht forhandler med Kazan omkring Abildgaard, der har kontrakt i den russiske klub til 2024.
26-årige Abildgaard kom til Rubin Kazan fra AaB i sommeren 2020, men på det seneste har mange udenlandske spillere skiftet væk fra russiske klubber som følge af krigen.

Oliver Abildgaard har også været sat i forbindelse med Nottingham Forest og Werder Bremen denne sommer, men lige nu peger pilen altså imod Anderlecht, hvis ellers klubben bliver enig med Rubin Kazan.