Fredag kunne Bold fortælle, at FC København er blevet kontaktet af selveste FC Barcelona, som har udtrykt konkret interesse for københavnernes 19-årige komet Roony Bardghji.
Nu kommer Mundo Deportivo med nyt i den opsigtsvækkende transfersaga.
Det spanske medie beretter, at Barcelona lige nu overvejer, om man skal punge ud for at hente svenskeren nu eller vente med at hente ham til årets udgang, hvor kontrakten med FC København udløber.
Hvis storklubben slår til i dette vindue, kræver det ifølge Mundo Deportivo en investering på mellem to og tre millioner euro, hvilket svarer til en pris, der kan løbe op i omegnen af 22 millioner kroner.
Derudover tilføjer mediet, at Roonys repræsentant i torsdags mødtes med Barcelona-ledelsen. Herunder sportsdirektør Deco, ligesom det er planen, at Roony, der angiveligt gerne vil til Barcelona, skal træde ind på reserveholdet til at starte med og af og til træne med førsteholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var Bold, der for næsten tre uger siden kunne afsløre, at FCK ikke kunne blive enige med den unge svensker om en kontraktforlængelse.
Derfor er denne sommer også sidste chance, hvis FC København skal have penge for stortalentet, der i foråret gjorde comeback efter næsten et års skadepause.
FC København sikrede sig Roony Bardghji som blot 14-årig efter stor konkurrence, og han blev klubbens yngste debutant nogensinde i en alder af 16 år og 6 dage.
Mediet Sportitalia og transferjournalisten Fabrizio Romano meldte begge torsdag aften, at FC Barcelona udviser interesse for Roony Bardghji.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Barcelona
3F Superliga


































