Martin Braithwaite nyder i denne periode en velfortjent ferie, efter han var med til at føre Danmark frem til semifinalen ved EM-slutrunden, men hans tid i Barcelona er angiveligt på vej mod en afslutning.
Spanske Sport melder nemlig, at Barcelona skulle være få dage fra at sende danskeren videre i karrieren, og det er en beslutning, som Braithwaite er gået med til.
Det skyldes blandt andet, at Braithwaite har indset, at kampen for spilletid bliver hård i den kommende sæson, da han både skal kæmpe med Memphis Depay og Sergio Aguero, skriver Sport.
Der skulle efter sigende være adskillige konkrete bud på Braithwaite, som skulle indbringe den spanske storklub omkring 112 millioner kroner, og det ville lune godt i Barcelonas pengekasse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sport oplyser ikke om, hvilke klubber der skulle være tale om, men tidligere har blandt andet Valencia, Norwich og Burnley været nævnt.
30-årige Martin Braithwaite har kontrakt med Barcelona frem til sommer 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Barcelona
La Liga
































