Brøndby er ifølge norske Aftenposten én af flere klubber, der lurer på midtbanetalentet Kaloyan Kalinov Kostadinov.
Den 17-årige nordmand spiller til daglig i Sandnes Ulf fra den næstbedste norske række, og udover Brøndby er Molde og Stabæk angiveligt interesserede i at tilknytte ham.
Der er ifølge Aftenposten allerede et konkret bud i spil på Kostadinov, der har kontrakt med Sandnes Ulf for resten af 2020.
Kostadinov har indtil videre spillet fem førsteholdskampe for Sandnes Ulf, ligesom han har ni U-landskampe for Norge på cv'et.