24-årige Joakim Mæhle har imponeret stort ved den igangværende EM-slutrunde, og det har flere storklubber tilsyneladende også bemærket.
Det italienske lokalmedie TuttoAtalanta erfarer, at Champions League-vinderne fra Chelsea og Serie A-mestrene fra Inter skulle være interesserede.
Mediet skriver konkret, at Inter overvejer Mæhle som erstatning for Achraf Hakimi, der forventes at skifte til PSG, og at Milano-klubben skulle have forhørt sig hos Atalanta.
Artiklen fortsætter efter billedet

Chelsea er ifølge TuttoAtalanta også på banen, men mediet erfarer, at Mæhle ikke forlader Atalanta i dette transfervindue, hvilket danskeren også selv indikerede efter 4-0-sejren mod Wales.
- Jeg er lige skiftet til en sindssygt god italiensk klub, så jeg er da sikker på, at jeg også spiller i Atalanta efter EM, lød det fra Mæhle.
Joakim Mæhle skiftede til Atalanta fra Genk tilbage i januar og skrev kontrakt til 2025.

Chelsea
Atalanta
Inter
Serie A





























