Chelsea, Manchester City og Manchester United.
Det er nogle af klubberne, der efter sigende lurer på Declan Rice, og det peger nu for alvor i retning af, at den 23-årige midtbanespiller forlader West Ham efter indeværende sæson.
Sådan skriver normalt velinformerede The Athletic.
West Ham har igennem lang tid forsøgt at forlænge kontrakten med Rice, som dog har afvist flere tilbud og har slået fast, at det ikke handler om penge, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han ønsker i stedet at kæmpe med om titler og spille Champions League, hvilket han også tidligere har udtrykt ambitioner om.
Declan Rice har kontrakt til 2024 i West Ham, for hvem han har spillet 215 førsteholdkampe.
På det engelske landshold er det hidtil blevet til 39 optrædener.