FC København kan være på vej til at hente et eksotisk navn til klubben.
I hvert fald beretter flere journalister, at kantspilleren Rodrigo Huescas kan være meget tæt på at skifte til dansk fodbold fra Cruz Azul i Mexico.
Ifølge Adrian Esparza Oteo er FCK og Cruz Azul i fremskredne forhandlinger.
Samme melding kommer fra mediet am.com.mx, som beretter, at FCK har tænkt sig at udløse en frikøbsklausul på to millioner dollar, hvilket svarer til knap 15 millioner danske kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

20-årige Huescas kan spille flere forskellige positioner i højre side, men hans primære position er som højre midtbanespiller.
I juni fik Huescas debut på det mexicanske A-landshold, da han fik en halvleg i en 1-0-sejr over Bolivia. Han er desuden noteret for flere mexicanske ungdomslandskampe.
Rodrigo Huescas har spillet hele sin karriere i Cruz Azul, hvor det indtil videre er blevet til 85 førsteholdskampe med seks mål og 14 oplæg til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Cruz Azul
3F Superliga

























