Der er stor interesse for FCK-spilleren Marko Stamenic.
Ifølge det newzealandske medie Stuff har midtbanespilleren bejlere i Serie A, Ligue 1 og Championship, mens den serbiske klub Røde Stjerne fortsat også jagter Stamenics underskrift.
FC København meddelte mandag, at den 20-årige newzealænder forlader klubben ved kontraktudløb til sommer, da det ikke er lykkedes for parterne at forhandle en ny aftale hjem.
I den forbindelse udtalte sportsdirektør Peter Christiansen følgende.
- Marko fortsætter som FCK-spiller frem til sommer, hvorefter han vil finde en ny udfordring, hvis ikke der dukker en mulighed op i januarvinduet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi synes, Marko har udviklet sig godt her, men vi må forholde os til, at han ikke ønsker at forlænge sin aftale, sagde PC.
Kort efter FCK's udmelding berettede mediet Mozzart Sport, at Marko Stamenic havde en aftale på plads med Røde Stjerne.
Mediet skrev, at den serbiske klub ønsker at hente den unge midtbanespiller allerede i januar, men spørgsmålet er så, om de kan nå til enighed med FCK om en transfer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Røde Stjerne
3F Superliga






























