FIFA vil have adskilt sport og politik, og derfor har de angiveligt afvist et ønske fra Ukraine i forbindelse med den kommende VM-finale.
CNN kan nemlig erfare, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, har haft anmodet FIFA om at holde en tale inden finalen.
Det skulle ske via et videoopkald på stadion inden kampstart, men det har FIFA afvist.
- Vi troede, at FIFA ønskede at bruge sin platform til det gode formål, skulle kilden have fortalt til CNN.
Zelensky ville have haft holdt en tale for at sætte fokus på krigen i Ukraine, og ifølge CNN håber Ukraine fortsat på, at det kommer til at ske.
Der skulle nemlig stadig være forhandlinger i gang, men FIFA har ikke ønsket at kommentere på sagen.
Det er søndag klokken 16:00, at VM-finalen mellem Argentina og Frankrig bliver sat i gang, og så må tiden vise, om det bliver med et opkald fra Volodymyr Zelensky eller ej.


VM
Ukraine























