2024-11-19 19:52:00

Medie: Galatasaray overvejer at sælge Jelert

Ifølge den tyrkiske transferjournalist Yagız Sabuncuoglu overvejer Galatasaray at skille sig af med Elias Jelert allerede til vinter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 13. runde

FT

BOD

0 - 1

GAL

Elias Jelert har langt fra fået den bedste start i Galatasaray. 

Den 21-årige back skiftede i sommer FC København ud med den tyrkiske storklub, men nu kan han måske allerede være på vej væk. 

I hvert fald skriver transferjournalisten Yagız Sabuncuoglu fra mediet Sports Digitale, at Istanbul-klubben overvejer at sælge ham til vinter. 

I et opslag på X beretter han til sine 1,6 millioner følgere, at danskerens agent, Casper Grønn, har været på besøg i den tyrkiske millionby for at mødes med klubben. 

Han melder også, at der er tilbud på Elias Jelert fra andre klubber.

Artiklen fortsætter efter billedet

SüperLig -Medie: Galatasaray overvejer at sælge Jelert
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Den danske U21-landsholdsspiller har kæmpet med at finde melodien i det tyrkiske, hvor han indtil videre er blevet noteret for 14 kampe, hvoraf en hel del har været som indskifter. 

Men så sent som i oktober forsvarede cheftræner Okan Buruk sin danske back.

- Jelert bliver et af de vigtige navne på dette hold. Han er en værdifuld fodboldspiller for os, og vi vil vinde med Elias. Jeg ved, hvad de unge spillere kan.

- Måske har han ikke været i stand til at bidrage indtil videre, men han har brug for tid. Han tog til udlandet for første gang, og han er en ung spiller, lød det fra Jelerts chef. 

FC København solgte i sommer Elias Jelert for omkring 11 mio. euro svarende til 82,5 mio. danske kroner inklusiv bonusser.  

Han har kontrakt med Galatasaray frem til sommeren 2029.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 13. runde

FT

BOD

0 - 1

GAL

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce