Mason Greenwood er angiveligt tæt på at skifte fra Marseille til Fenerbahçe.
Ifølge ESPN betaler den tyrkiske klub 45 millioner euro, svarende til omkring 335 millioner kroner, for den 24-årige englænder.
Det betyder, at Manchester United kan se frem til at modtage et større millionbeløb, når handlen falder på plads.
Transferjournalisten Fabrizio Romano skriver søndag aften på sin X-profil, at salget af Mason Greenwood sender mere end 10 millioner pund til Manchester United.
Det svarer til cirka 87 millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skyldes, at United angiveligt sikrede sig en videresalgsklausul, da klubben solgte kantspilleren til Marseille i 2024.
Mason Greenwood nåede at spille 129 kampe for Manchester United.
I 2023 blev han sendt på udlån til Getafe, inden han i 2024 skiftede på en permanent aftale til Marseille.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
Marseille
Manchester United
Fenerbahce
Premier League


























