Pep Guardiola har været i Manchester City siden 2016, og nu ser det ud til, at han bliver nogle år endnu.
Spanske Sport skrev tidligere på ugen, at City og den spanske cheftræner var godt i gang med forhandlingerne, og nu skriver troværdige The Athletic, at de to parter er blevet enige om en aftale.
Nærmere bestemt er de blevet enige om en kontraktforlængelse på to år, og det vil holde Guardiola i City frem til 2025.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aftalen vil dog ifølge mediet være struktureret som en etårig forlængelse med en option på at gøre kontrakten et år længere.
Guardiola har i sin tid i Manchester City vundet Premier League fire gange, FA Cuppen en gang og Liga Cuppen fire gange.