Jess Thorup ser ud til at være færdig i Augsburg.
Den danske cheftræners fremtid har været på vippen, og nu melder mediet Fussball Transfers, at Thorup stopper i klubben.
Den tidligere tyske landsholdsassistent Sandro Wagner bliver den nye cheftræner i Augsburg, lyder det fra samme medie. Wagner har igennem længere tid været sat i forbindelse med jobbet i Augsburg.
Ifølge Fussball Transfers har Wagner skrevet kontrakten under med Augsburg, efter en aftale mellem parterne faldt på plads for et par dage siden.
Lokalmediet Augsburger Allgemeine har efterfølgende skrevet, at beslutningen omkring Thorups fremtid endnu ikke er truffet, og at snakken fortsætter fredag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jess Thorup har ifølge flere tyske medier været til møde med Augsburgs administrerende direktør, Michael Ströll, hvor danskerens fremtid var på dagsordenen.
Allerede i vinter blev Thorups fremtid diskuteret internt, men dengang endte udfaldet som bekendt med, at danskeren fik mandat til at fortsætte i jobbet.
Augsburg sluttede af med et 1-2-nederlag mod Union Berlin , og klubben endte dermed som nummer 12 i Bundesligaen.
55-årige Jess Thorup har været i Augsburg siden oktober 2023, og han har kontrakt til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Augsburg
Bundesliga
































