En vild Deadline Day er under opsejling i Premier League.
Flere klubber lader til at have planer for at styrke sig på transfervinduets lukkedag - heriblandt Arsenal, der ifølge flere engelske medier har sat jagten ind på at købe ind hos lokalrivalerne.
Medier som The Athletic og Sky Sports beretter således, at The Gunners ønsker at købe Jorginho fri i Chelsea, der ikke har formået at lande en kontraktforlængelse med italieneren, hvis nuværende aftale udløber til sommer.
Arsenal-træner Mikel Arteta er angiveligt desperat efter at få tilført en ny midtbanespiller til truppen, og da det ikke er lykkedes for London-klubben at lande en aftale med Brighton omkring Moises Caicedo, har Arsenal nu valgt at fokusere på en mulig Jorginho-handel.
Artiklen fortsætter efter billedet

The Athletic skriver dog, at Chelsea kun er villige til at sælge Jorginho, såfremt klubben lykkes med at købe Enzo Fernandez fri i Benfica.
Dermed lader der altså til at blive nok at følge med i omkring Premier League på Deadline Day.
31-årige Jorginho har spillet i Chelsea, siden han skiftede til klubben fra Napoli i sommeren 2018.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Chelsea
Arsenal
Benfica
Premier League

































