Norge Eliteserien -Medie: Kæmpe uro i Bryne - spillerne vil af med træneren
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2025-09-07 07:37:54
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Medie: Kæmpe uro i Bryne - spillerne vil af med træneren

Ifølge TV 2 Norge vil en række Bryne-spillere have Kevin Knappen fyret på grund af cheftrænerens hårde arbejdsmetoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 21. runde

FT

BRY

0 - 2

TRO

- Vi mener, at ledelsesstilen har krydset grænsen til det, der kaldes mobning.

Sådan lyder det fra en række anonyme Bryne-spillere i et svar til TV 2 Norge.

Ifølge mediet har spillerne et klart budskab: Cheftræner Kevin Knappen skal fyres.

Historien kommer midt i en tid med stor uro omkring Bryne FK, som forud for denne sæson rykkede op i Eliteserien.

Forleden fik spillerne Robert Undheim, Jens Husebø og Axel Kryger ophævet deres kontrakter med klubben.

Det har dog ikke fået freden til at indfinde sig. Faktisk langt fra.

TV 2 Norge har snakket med en række spillere, som blandt andet bruger ord som 'frygtbaseret ledelse', 'diskrimination' og 'undertrykkelse' om ledelsen.

Umiddelbart får det dog ikke den norske klub til at fyre cheftræneren.

Hans Øyvind Sagen, som er daglig leder i Bryne, mener ikke, at der er grundlag for en fyring.

- Vi arbejder på at forbedre dette. Det har været et hårdt klima, som det bør være i en performancegruppe, men vi vil arbejde efter vores slogans, som er respekt, enhed og kærlighed, udtaler Hans Øyvind Sagen blandt andet til TV 2 Norge.

Bryne FK er nok mest kendt som Erling Haalands barndomsklub. Oprykkerne er efter 20 spillerunder på 20 point i Eliteserien. Det rækker til en placering som nummer 14 ud af 16 hold.

Klubbens næste kamp er søndag den 14. september hjemme mod Tromsø.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 21. runde

FT

BRY

0 - 2

TRO

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce