2025-05-28 16:36:57

Medie: Lazio forsøger at hente Sarri retur

Lazio arbejder efter sigende på at genansætte Maurizio Sarri i jobbet som cheftræner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En overraskende genansættelse er under opsejling i Lazio.

Serie A-klubben forsøger ifølge transfermediet gianlucadimarzio.com at hente 66-årige Maurizio Sarri tilbage i jobbet som cheftræner. 

Lige nu er det Marco Baroni, der sidder på trænerposten, men der er forlydender om en fyring, efter at Lazio glippede en plads i Europa i næste sæson. 

I den forbindelse menes Lazios sportslige ledelse nu at arbejde intenst på at lande en aftale med klubbens tidligere træner Maurizio Sarri. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Medie: Lazio forsøger at hente Sarri retur
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Helt konkret skulle Lazio have tilbudt den italienske træner en toårig kontrakt, og dialogen mellem parterne beskrives som værende fremskreden. 

Sarri var cheftræner i Lazio fra juli 2021 til marts 2024. 

I den periode nåede han at træne Gustav Isaksen, som fortsat er i Lazio. Siden er danske Oliver Provstgaard også kommet til. 

Lazio sluttede på syvendepladsen i Serie A.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce