18-årige Noah Mbamba har ikke fået meget spilletid på Club Brügges førstehold denne sæson.
Alligevel er han stærkt eftertragtet, og især tyske Bayer Leverkusen har vist stor interesse i den unge belgier.
Mbamba har kontraktudløb til sommer, og Leverkusens plan var oprindeligt at skrive kontrakt med ham til den tid, men nu har planerne tilsyneladende ændret sig.
Det tyske medie Bild skriver i hvert fald, at Leverkusen har forhandlet med Club Brügge om en transfer allerede i januar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Bilds oplysninger, kan skiftet blive en realitet allerede i dag, og den unge belgier vil have sin første træning med Xabi Alonsos tropper på mandag.
Mbamba har primært optrådt i Belgiens udviklingsliga, Challenger Pro League, denne sæson, men har gjort et par optrædener på førsteholdet i begyndelsen af 2022/2023-sæsonen.
Club Brügges talenthold, Club NXT, ligger nummer seks i den belgiske udviklingsrække.

Bayer Leverkusen
Club Brugge



































