Jens Berthel Askou har gjort det fremragende i Motherwell.
Den 43-årige dansker har netop ført det skotske mandskab til en fjerdeplads i ligaen, og det er der blevet lagt mærke til i Frankrig.
Tidligere har det været fremme, at Toulouse har et rigtig godt øje til danskeren.
Nu ser det ud til, at de har gjort noget ved det.
Sky Sports skriver, at Ligue 1-klubben har henvendt sig til Motherwell for at undersøge, om det er muligt at lave en aftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dialogen skulle fortsat være i gang, mens det også bliver skrevet, at ingen af parterne er enige om noget endnu.
Aktuelt er det Carles Martinez Novell, der styrer tropperne i Ligue 1-klubben, men han takker af efter indeværende sæson, og derfor leder Toulouse altså efter ny cheftræner.
Olivier Pantaloni fra FC Lorient samt Lilles Bruno Genesio er også kandidater, er der tidligere blevet skrevet.
Toulouse råder lige nu over én dansker i truppen i form af Rasmus Nicolaisen.


Toulouse
Motherwell
Ligue 1































